Gulvfliser / Gulvklinker 30x60


Gulvfliser / gulvklinker 30X60

Selvom den foretrukne størrelse på gulvfliser er blevet langt større end tidligere, er en gulvflise med størrelsen 30x60 stadig populær.
Ikke så meget til nybyggeri, men bruges primært til renoveringsprojekter, hvor der stadig efterspørges gulvfliser i mindre størrelser.
Mindre gulvfliser har den fordel, at de er mindre sårbare overfor skævheder i gulvet, fordi der er flere flisefuger der kan reguleres på, samtidig med at der nemmere kan sikres fuld vedhæftning.

Gulvfliser i størrelsen 30x60 kombineres ofte med andre størrelser gulvfliser. F.eks. 60x60, 60x90 eller 60x120 cm.

Gulvfliser i 60x60 >>>
Gulvfliser i 60x90 >>>

Gulvfliser i 60x120 >>>

 

Gulvfliser / gulvklinker 30x60 farver.
Hos Dansk flise Lager kan vi levere gulvfliser i størrelsen 30x60 i et utal af farver.
Her kan blot nævnes farverne beige, sand, hvid, betonlook, trælook, sort, lysegrå, mørkegrå, antracitgrå, skiferlook, marmorlook osv.

Mulighederne er mange når der skal vælges gulvfliser. 
Vi rådgiver rigtig gerne i forhold til sammensætning af gulvfliser i forhold til farver og størrelser. I mere end 20 år har vi leveret gulvfliser til smukke danske hjem. De fleste med forskellige ønsker, indretningsstil, farvevalg osv. osv.

 

Gulvfliser / gulvklinker 30x60 overflader:
Èn ting er farver og størrelser på gulvfliser. En anden kan være overfladens struktur på gulvflisen.
Nogle steder i huset, f.eks. toilet og bad, kan der være ønsker om en bedre skridsikkerhed på gulvfliserne, end det måske er andre steder i huset.

Hos Dansk Flise Lager er udvalget så stort af gulvfliser, at det er nemt at træffe et valg, og gøre sammensætningen af fliser til en god helhedsløsning.

 

Gulvfliser / gulvklinker 30x60 montage:
Gulvfliser i denne størrelse kan monteres i flere forband. Helforband, halvforband, 1/4 eller 1/3 forband.
Er du i tvivl hvad der er smukkest for dig i dit rum, så start med at lægge nogle løse fliser ud på gulvet i forskellige forband. Så vil du hurtig finde den løsning der er bedst for dig.

Der er ikke specielle krav til montage af gulvfliser i 30x60. Dog skal der altid bruges fliseklæb i en god kvalitet. Fliseklæben skal være godkendt til storformat fliser, fordi længden er mere end 55 cm. Vi anbefaler Alfix ProFix >>>. En kvalitetsklæb som kan bruges til alle typer gulvfliser, og som har en rigtig god vedhæftning, bæreevne og fleksibilitet.

Vedhæftning er altid vigtig. Selvom betonen måske er helt ny, anbefales der altid at udføre en priming af gulvet før nedlægning af gulvfliser.

Valget af fugefarve er også vigtig. 

De fleste ønsker visuel fokus på fliserne, og ikke på fugerne. Derfor er anbefalingen altid, at man vælger en fugefarve, som er så tæt på flisens grundfarve som muligt.

Hos Dansk Flise Lager har vi følgende fugefarver på lager:

Alfix Stålgrå >>>

Alfix Antracitgrå >>>

Alfix Lysgrå >>>

Alfix Lys Beige >>>