Fliser / klinker op til 60 cm

Med mindre andet er angivet, kan nedenstående sortiment af fliser / klinker anvendes til både gulv og væg. Søger du en bestemt flisefarve, kan du bruge søgefeltet til venstre i menüen. 
Hvis du ønsker at bestille en vægflise eller gulvflise, og ønsker at bestille større mængde end det lager som er angivet, venligst kontakt os for info om leveringstid. 


Hos Dansk Flise Lager finder du de sidste nye trends indenfor fliser og klinker til gulv og væg. Bl.a. tilbyder vi en bred vifte af fliser til gulv og væg med beton look og træ look i alle størrelser . F.eks 30 x 30, 30 x 60, 40 x 40, 50 x 50 samt 60 x 60.

Disse flise varianter giver store visuelle oplevelser, og kan leveres i farverne creme, beige, grå over i de næsten helt sorte. Fliserne med træ look er særdeles populære. Ikke uden grund. Vore leverandører er så dygtige, at de kan producere de smukkeste fliser / klinker, som er så naturtro, at man skal helt ned i detaljerne, for at konkludere at der er tale om en klinke, og ikke træ. Fliserne med trælook kan også leveres i flere forskellige farver. Helt fra det klassiske egelook til det hvidpigmenterede, og over i de mere patinerede vintage udgaver.

Sætter du pris på naturens smukke udtryk, kan Dansk Flise Lager tilbyde mange fliser til gulv og væg, som ligger meget tæt på naturens egne produkter, såsom skifer, marmor og travertin. 

Som alt andet, så er der også på fliser store kvalitets forskelle. Helt fra starten, har vi bevidst haft fokus på, at Danskerne generelt ikke accepterer dårlige kvaliteter. Uanset prisen. Derfor sælger vi udelukkende kvalitetsfliser, produceret af de bedste materialer og med høj slidstyrke. 98% af vore fliser er produceret af porcelæn. Det giver mulighed for at anvende fliserne i alle husets rum. På gulve og vægge, og er desuden godkendte til udendørs terrasser og gangarealer.

Inden man påstarter nedlægning af fliser, skal man sikre sig flere ting. Som det vigtigste skal gulvet være bæredygtig. Det vil sige, at gulvet på ingen måde må virke fjedrende, sætterevner skal udbedres, og betonen skal være lige. Se mere under afsnittet "Praktisk info". 
Forarbejdet er særdeles vigtig. Ingen fliser er stærkere end det underlag de er monterede på. Og på et skævt underlag, kan det være særdeles vanskeligt at lave et pænt flisearbejde. 
Husk at prime betonen, for at sikre at fliseklæben har mulighed for at fæstne sig til betonen. Alternativet kan være skrukke fliser.